Klubnyheder

Suhrsminde Rideklub får støtte til Kæphesteridning

5. oktober 2020, 10.48

Med støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje kan Suhrsminde Rideklub nu sætte gang i Kæphesteridning.

Suhrsminde Rideklub har fået 20.000 i støtte fra DIF og DGI’s foreningspulje. Med bevillingen kan Suhrsminde Rideklub se frem til, at komme i gang med Kæpshesteridning.

Træner, Cecilie Scheel ser især frem til at klubben nu kan tilbyde alle børn, unge og voksne på Lolland-Falster GRATIS kæphestetræning resten af 2020.

”Det handler jo bare om, at komme ud og få motion på en sjov måde” siger Cecilie.


Vi starter op i efterårsferien; Lørdag d. 17. oktober kl. 10.00 - se mere og tilmeld via begivenheden på klubbens Facebookside. Her vil kommende træninger også blive annonceret.


I Suhrsminde Rideklub glæder formand, Susanne Bille Jensen og resten af bestyrelsen sig over, at kunne komme i gang med projektet– og forhåbentlig byde velkommen til en masse nye ansigter i foreningen.

”Vi vil gerne være med til, at få især børn og unge ud og dyrke motion og det er fantastisk, at vi nu kan tilbyde en helt gratis prøveperiode resten af året, for alle, uanset alder eller køn.” Hvis der er opbakning til aktiviteten, håber klubben at kunne afslutte året med et julestævne for alle kæphesteryttere.


Støtter foreningsidrætten med 44 mio. kr. årligt

Suhrsminde Rideklub har modtaget bevillingen på 20.000 fra DIF og DGI’s foreningspulje, der årligt uddeler ca. 44 mio. kr. til projekter i idrætsforeninger. DIF og DGI’s foreningspulje kan støtte lokale projekter i idrætsforeninger, f.eks. til medlemsrekruttering, udvikling af nye aktiviteter eller løft af trænerkompetencer.

Puljen kan søges om op til 300.000 kr., men langt størstedelen af puljens bevillinger ligger mellem 10.000 og 30.000 kr.

Puljens midler kommer fra de såkaldte ’Spillehalsmidler’, som Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF har afsat til lokalforeningspuljer til støtte for det frivillige foreningsliv i Danmark.


Om DIF og DGI’s foreningspulje

 Alle idrætsforeninger kan ansøge puljen

 Puljen ansøges via Centralt Forenings Register på www.medlemstal.dk

 Mere information og retningslinjer for puljen findes på DIF og DGI’s hjemmesider


Info om Kæphesteridning aka. Hobby Horsing: Ridning på kæpheste er en hobby i fremgang herhjemme og man kan deltage i forskellige discipliner som spring, dressur, ponygames, mønstring mm. Man kan lære meget om at ride på en rigtig hest, men det er lidt lettere at gå til, også billigere, -og så får børnene god motion og socialt samvær.

Kontakt:

Suhrsminde Rideklub:

Formand, Susanne Bille Jensen

Surhs.rideklub@gmail.com Tlf.: 26743233

 

DIF og DGI’s foreningspulje:

Konsulent, Trygve Laub Asserhøj

taa@dif.dk / 4326 2173